Automatisk klokkeringning

En epoke rinder ud

En epoke i Frederiksberg Kirkes 276-års historie er forbi. Der er nu installeret automatisk klokkeringning i kirken.


Babysalmesang efteråret 2010

Tilmeldingen er begyndt
Frederiksberg Kirkes populære Babysalmesang ved Anne Mette Riis begynder igen onsdag den 18. august og slutter 6. oktober. Der begynder nye hold igen onsdag den 20. oktober.
Tilmelding foregår via skema som kan downloades her.


Golden Days i Frederiksberg Kirke

Et lille stykke indvandrerhistorie fra 1700-tallet
Golden Days fokuserer i år på1700-tallet. Derfor er det naturligt, at Frederiksberg Kirke også deltager, da kirken jo er bygget i 1734 og kan bidrage med flere spændende aspekter fra den tid.
5. og 12. september kl. 12 efter gudstjenesten kl. 10.30 viser Otto Falkenberg rundt i kirken og på kirkens museum. Gratis adgang.
12. september kl. 17: Aftengudstjenesten vil være inspireret af gudstjenesteordningen i 1700-tallet, hvor pietismen og rationalismen kæmpede om troen og teologien. Michael Hemmingsen prædiker.
Fredag den 24. september kl. 17: Telemanns fødselsdagskantate til Frederik V opføres ved Aftenmusikken. Else Torp, sopran, Frederiksberg Kirkes Motetkor og et barokensemble ledet af Allan Rasmussen medvirker. Gratis adgang.


Nyhedsbrevet

Nu på hjemmesiden

Frederiksberg Kirkes nyhedsbrev kan nu læses her



Koncerter


Aftenmusikken fredag den 10. september kl. 17 står kirkens egen organist, Allan Rasmussen for. Programmet består af musik af bl.a. Mozart, Haydn og Scarlatti.
Der er som altid gratis adgang til Aftenmusikken.




Gudstjenester

Gudstjenesteliste

Hver søndag er der i Frederiksberg Kirke højmesse kl. 10.30 og aftengudstjeneste kl. 17.00. Desuden er der hver fredag kl 10.00 en kort gudstjeneste med altergang.

Se gudstjenestelisten 



Sverigesturen går til Bosjö Kloster

Tag med til Sverige

Lørdag den 4. september
drager Frederiksberg Kirkes menighed på den traditionsrige udflugt til Sverige. I år går turen til Bosjö Kloster, hvor der er rundvisning og frokost. Bagefter kan man gå tur i parken eller besøge klosterets urtegård. Efter en andagt i kirken kører vi hjemad med en kaffepause på et hoverimuseum.
Turen koster kr. 250 og tilmeldingen foregår til kirkekontoret senest tirsdag den 24. august (tlf: 33 21 39 37). Vi kører fra Runddelen kl. 8.30 og er tilbage ved 18-tiden.


Debataften

Vielser og velsignelser - i kirken?
Torsdag den 2. september kl. 19.30-21 afholdes den første af to debataftner i efteråret. Sognepræst Anne Edmond holder et kort oplæg om, hvorvidt Folkekirken skal have vielser eller velsignelser? Skal vi have et ritual for homoseksuelle? Hvad betyder velsignelsen i ægteskabet? Herefter er Michael Hemmingsen ordstyrer i en forhåbentlig livlig debat om emnet, som jo fylder meget i det kirkelige mediebillede. Kom og vær med. Det foregår i Menighedshuset, Pile Allé 3, og der er gratis adgang.


Kirkerne på Frederiksberg - Fælles kirkeavis

Ny måde at få kirkeblad på
Fra 1. januar 2010 udgiver otte kirker i Frederiksberg Provsti en fælles Kirkeavis, som udkommer sammen med Lokalavisen Frederiksberg den sidste torsdag i måneden. På denne måde kan man læse om samtlige aktiviteter i de fleste af provstiets kirker. Kirkeavisen er et forsøg, som skal løbe i 2010, hvorefter det skal vurderes om avisen skal blive permanent. Derfor vil vi meget gerne have læsernes mening. Skriv gerne til susanne.lange[a]frederiksbergkirke.info, hvis I har ros, ris eller bare kommentarer til den nye avis.
Læs månedens avis her: http://www.folkekirkenpaafrederiksberg.dk/upload/kirkesiderne_uge21_(4).pdf